Ejners Blog

Murena Fairphone 6

I 2024 købte jeg en ny Google Pixel 8. Jeg var ikke specielt tilfreds med brugeroplevelsen, men ville nok alligevel have beholdt den, hvis ikke det havde været for den politiske udvikling som udspillede sig i løbet af 2025. I løbet af foråret 2025 gik det op for mange, hvor problematisk afhængigheden af store nordamerikanske teknologivirksomheder er. På Facebook poppede talrige grupper op, der diskuterede boykot af alt fra USA.

Begrebet “de-googled” Android dukkede op på min “radar”, der var inspirerende artikler som fx. denne. En problematik der ofte blev nævnt var, om apps som MitId samt diverse betalings apps fungerede på “de-googled” Android systemer.

Jeg installerede (med god hjælp fra chatGPT) /e/OS på min gamle OnePlus 3 telefon. Den var ikke supporteret af /e/OS udviklerne, men min hensigt var udelukkende at prøve systemet, og specielt at se om der var nogen applikationer der kunne give problemer.

Applikationer til betalinger, som PayPal, MobilePay etc., nægter typisk at køre på en enhed hvor bootloaderen er låst op. Derfor kunne jeg ikke reelt afgøre om den slags applikationer kunne køre, men da stort set alt andet fungerede udmærket, besluttede jeg at give min Pixel 8 væk til et familiemedlem, og bestille en ny Murena Fairphone 6 fra Murenas hjemmeside. Planen var at have en billig Android tablet som backup løsning.

I det følgende vil jeg dele mine oplevelser og erfaringer med Murena Fairphone 6.

Første indtryk

Den fysiske telefon er produceret af hollandske Fairphone, der fokuserer på bæredygtighed i deres produkter.

Telefonen er konstrueret mhp. at brugeren kan udskifte dele af den, bl.a. batteriet. Det er formentlig derfor den virker en anelse tyk - dog ikke meget tykkere end fx. Pixel 8, som den kan sammenlignes med.

Leveringen fra Murena var hurtig, det tog få dage. Helt nøjagtigt bestilte jeg den 23/8 og modtog den 28/8.

Det fysiske design af telefonen virker velgennemtænkt - delene kan gradvis skilles ad, og det forskellige ekstra tilbehør - beskyttelses etui, holder til kort mv. - er designet til at alt passer sammen. Jeg havde bestilt beskyttelses etui og kortholder, og for at montere sidstnævnte skal man aftage dækslet bagpå. Læs videre!

Tip til at aftage dækslet bagpå

For at skifte dele (fx. batteri) ud, er det nødvendigt at fjerne dækslet nederst på bagsiden. I den officielle video går det ganske let, men jeg oplevede at dækslet hænger ret godt fast, så jeg blev nervøs for at trykke for hårdt på skærmen. Jeg løste det ved at sætte dobbelt-sidet stærk tape nederst på begge sider, for at få bedre greb. Derefter trak jeg først lidt i den ene side, så lidt i den anden side… når dækslet begynder at bevæge sig, bliver det pludselig nemt at få det af.

App installation

/e/OS/ kommer med en app der hedder App Lounge, der er tænkt som en one-stop app store. Den giver mulighed for hentning af apps fra både F-Droid, Google Play (anonymt eller med en Google account), og potentielt andre app repositories.

App Lounge’s anonyme tilgang til Google Play har af og til midlertidige udfald. Anonym tilgang er baseret på en løsning med en pulje af accounts som Murena og Aurora vedligeholder. De midlertidige udfald skyldes formentlig, at der i perioder er flere samtidige brugere, end systemet kan betjene.

Der er forskellige workarounds:

En afledt kommentar af ovenstående er, at vi bør foreslå vores EU-politikere at kritisk infrastruktur skal omfatte app stores som er uafhængige af big tech.

Specifikke apps

I tabellen nedenfor har jeg for hver app noteret om den virker, og evt. andre bemærkninger.

Kategori App Virker Note
Standard
Firefox
Brave
K9 Mail
Thunderbird
Privacy Browser
Betalinger
MobilePay
PayPal
Helbred
Min Læge Har ikke prøvet videokonsultation.
MinSundhed
Sundhedskort Svarer aldrig når man tilføjer et kort (check om det er fejlrapporteret). Fungerer heller ikke ved installation med Google konto.
Apoteket
Forever Healthy Fitness
Indkøb
Bilka To Go
Netto Scan & Go Har ikke testet endnu.
Online storage
Proton Drive
pCloud Ved login hænger appen
Chat mv.
zzVibe Kan ikke installeres - der kommer en besked om at Google Play ikke findes. Brug hjemmesiden istedet.
Telegram
Meta Messenger
Mastodon
Element
Slack
LinkedIn
IMO
AI
chatGPT Kan ikke installeres - kræver installation via Google Play. Brug hjemmesiden istedet.
Claude Paste til chat virker ikke.
Mistral AI
Transport
Rejsebillet Betaling med kreditkort og MobilePay virker.
Rejsekort
Here WeGo Dansk stemme virker noget robot-agtig.
EasyPark
Bank/forsikring
Nordnet
Saxo Investor
Alm. Brand Kører i ring der hvor man indtaster cprnr. Brug hjemmesiden istedet.
Spil
WordFeud
Chess.com
Forward Chess
Media
NewPipe
Jellyfin
VLC
DR Lyd
Andet
MitId Har ikke prøvet - jeg bruger kodegenerator.
O’Reilly Media
Wikipedia
Cx File Explorer
1Password
Dinero
MyLebara
KeePassDX
Tapo/Tp-link
Termux

Foreløbige konklusioner

Min plan er at skrive opdateringer efterhånden, men her er mine foreløbige konklusioner efter de første 2 måneder.

Tags: phones , privacy